I kølvandet på et af mine forrige blogindlæg om tallet 16, er der opstået en nysgerrighed om andre ‘udskældte’ tal og hvad deres positive egenskaber er.
Jeg tager ‘de udskældte tal’ op til 31 (svarende til antal dage i måneden) i rækkefølge hver mandag og starter derfor med tallet 11, der er det første udskældte tal i rækken.
De mest udskældte tal er disse: 11, 12, 15, 16, 18, 22, 26, 28, 29, 30 og 31.
Har du et af disse tal (fx ved at være født på en af disse dage), skal du bestemt ikke være frustreret. Ingen er født under en uheldig stjerne og derfor er det på tide at gøre op med at sætte tallene i bås som værende gode eller dårlige.
Vi starter med tallet 11. De smukke træk:
En stærk, powerfuld personlighed der udstråler stor varme, ømhed og empati. Ser på vanskelige situationer som vækstfremmende og er stadig venlig, selv i vanskelige omstændigheder.
Oplever meget glæde og er i stand til at håndtere og være i kontakt med sine følelser. Evner også at håndtere selv de mest vanskelige tilstande.
Hviler i sine følelser og kan dele ud af dem. Forstår sig på, at når ‘jeg ikke giver til mig selv, kan jeg heller ikke modtage.’ Er derfor både næstekærlig og selvkærlig. Er virkelig i stand til at elske. Evner at nedbryde ugunstige grænser og begrænsninger. Er god til at skabe samhørighed og forbindelse til andre mennesker.
Forstår at stå op for sig selv og tage vare på sig selv, give sig selv næring. Forstår sin sensitivitet og evner derfor at være i opløftende miljøer. Er god til at leve i nuet og tage en dag ad gangen. Har lært at styre sine følelser, så følelserne ikke styrer hende.
Evner derfor at bruge sin lyststyre til at skabe det hun ønsker sig. Formår at skabe balance imellem modpoler og dualiteter. Har lært sin krop at kende og tager derfor vare på den. Er eminent til indføling og energiarbejde.
Udviklingspunkter:
En person der indeholder mange tårer og sorg. Føler sig som en fiasko og har et hul/tomrum indeni, der føles vanskelig at fylde ud. Giver ikke sig selv anerkendelse og kærlighed og tager mere hensyn til andre, end sig selv. Pleaser mennesker og overskrider egne grænser, for at modtage kærlighed og popularitet. Er eftergivende, underdanig og letpåvirkelig.
Føler sig separeret og adskilt fra andre mennesker og craver samhørighed. Lider under adskillelse. Kan ikke tage vare på sig selv og læner sig op ad andre mennesker. Kender ikke til grænser, hverken at sætte dem eller overholde dem. Befinder sig i destruktive miljøer og påvirkes negativt heraf. Er en meget følsom, blød og sårbar person, der kan pakke det væk i forfængelighed og arrogance.
Oplever mange udsving i form af humørsvingninger, ustabilitet og lever for lystbetonet. Oplever forræderi og interferens (at andre mennesker skaber splittelse imod en). En tvivlende person, der vakler og selv er splittet indeni og dermed har svært ved at træffe valg og beslutninger. Dulmer smerte ved at putte noget i systemet, fx alkohol, narkotika, insulin eller sukker, men også sex, shopping, arbejdsnarkomani m.m.
Personen har vanskeligt ved at være i balance og lever derfor ofte i yderpoler. Er ekstrem sensitiv og evner ikke at håndtere dette. Bliver derfor let drænet og energiforladt. Er passiv, inaktiv og tilbagelænet. Tager en time ad gangen og får derfor ikke realiseret sine langsigtede drømme. Kan blive handlingslammet, især i følelsesmæssige situationer. Har kropsubalancer. Går meget op i retfærdighed, så meget at det bliver øje for øje, tand for tand. Følelserne styrer personen.
Alle tal har plusser og minusser. Her er det vigtigt at huske på, at ingen svaghed er så stor, at den ikke kan være en styrke, hvis blot egenskaben bruges konstruktivt. Dvs. i de rette sammenhænge.
Er det dårligt at personer der er født den 11. i en måned, er blandt de personer der tvivler allermest? Fx tvivler hvad de skal prioritere og hvilken vej de skal gå. Tvivl er et tegn på, at mennesker med tallet 11, har et 360 graders perspektiv. De er i stand til at se alle sager fra flere sider og det gør at de kan være tvivle på, hvad der er det rigtige at vælge. Tvivl er i virkeligheden velovervejethed, der kommer af et overblik, hvor man kan se alle fordele og ulemper ved alle valg i livet. Samtidigt.
Er det en dårlig egenskab? Nej, slet ikke. Vi har brug for mennesker der kan se alle fordele og konsekvenser ved alle valg. Netop derfor er der så mange direktører og ledere, der har 11-tallet med sig i navn eller fødselsdag.
Har du spottet et aspekt af tallet 11 i beskrivelsen ovenfor, som du ønsker at forstå i et gunstigt lys, er du velkommen til at skrive, så jeg kan hjælpe dig.
Jeg ønsker dig en skøn dag,
A