Forleden talte jeg med en person, jeg har tæt inde på livet. Vi gennemgik hans fødselsdato, som vi har gjort flere gange før. Han stod i en situation, hvor han var presset og trængte til et par gode råd.
Jeg sagde det jeg synes, jeg altid plejer at sige: ‘Når du oplever kaos, får du den til at forsvinde igennem meditativ tilstand. Du behøver ikke meditere, men tilstanden skal skabes, uanset metode. For dig er det her klarheden lander og du forstår hvor du skal justere, for at optimere dit liv igen.’
Samtidig var det også et chok for ham, at forstå at der i hans fødselsdato står skrevet, at han altid igennem sit liv vil opleve nederlag og skuffelser. Der vil også være masser af mulighed for flow og succes, MEN det skabes igennem kontraster.
I hans tilfælde har han brug for den erfaring for at samle de nøgler ind, der skal til for at åbne skattekisten. I stedet for at frustreres over nederlagene, skal han se dem som en anledning til vækst, for jo mere modstand han har på dem, desto svære bliver det at finde de nøgler der skal til, for at skabe den succes han craver.
Af en eller anden årsag, hørte han det anderledes denne gang, end de andre. Han kunne pludselig tage det ind. Han var målløs da jeg sagde det, som hørte han det for første gang.
Det fik mig til at tænke på, at vi som mennesker kan kende nogle svar på problematikker vi står i, uden at anse dem for at være svarene. Måske har du også fået et godt råd, som du ikke har taget ind? Det sker ofte når de kommer fra vores nærmeste. Det virker ligesom mere stærkt, når det kommer fra dem vi ikke kender. Prøv at overvej om det kunne ændre noget for dig, at tage alvorligt.
Med ønsket om en herlig dag,
Alberthe