Hvis der er noget der kan få os til at skælve, er det manglende indkomst. Forfædres fattigdomsbevidsthed kommer frem i os med det samme, som om slægtens energi forfølger os som et vedhæng.
Det er alvorligt at mangle penge i et samfund hvor alting koster. Panik afføder konkurser og fyringer. Når vi mangler penge, kommer vi i kontakt med overlevelsesstrategier, spekulationer og eksistenskrise. Vi kan endda betvivle om vi overhoved er berettiget til at have det godt.
Vi kommer fuldstændig ud af synk med os selv – og føler at vores liv, inkl. os selv, er ved at gå i opløsning. At undvære kan sætte os i kontakt med hvor utilstrækkelige og magtesløse vi føler os
Det føles byrdefuldt når vi ikke kan opretholde en norm, vi tidligere havde. Nedgradering kan give identitets- og meningskrise på stribe. Vi begynder at komme i underskud af overskud – både på kontoen og i os selv.
Trangen til at give op kan lure under overfladen, fordi det hele pludselig kan føles så fladt og ligegyldigt. Det der før gav mening, har mistet sin betydning.
Svære pengetider igangsætter en sjælesøgen. Den grumsede uklarhed giver os lyst til at rydde op i os selv og vores liv. Vi kan sågar få rengørings- og udsmidningsflip.
Dramatiske hændelser er ofte forbundet med smerte. Min erfaring er, at når vi overlever mere end vi lever, skal vi passe på med at skubbe det der er værdifuldt væk. Tilknytning og hjertekontakt kan skride, når vi holder igen, hemmeligholder angsten, skjuler os selv. Det er modet til at turde åbne op og udstråle sårbarhed, være sårbar i angsten, at vi rykker os nærmere hinanden.
En anden ting jeg oplever, når vi er på kanten af overlevelse, er åbningen til at genopfinde os selv. Vi begynder at stille sunde spørgsmål om livets mening, hvad der er os nært og kært.
Opløsning fører til kontroltab, der fører til overgivelse. Det er her eksistensen kan tage ny form. Den lille død, der føles stor, fører til at blive født på ny. Når vi ikke kan styre livet og endelig overgiver os, genopretter vi forbindelsen til den kraft der er større end os. Vi giver slip, opløser uægte og opretholdte dele af os selv og danner os selv på ny.
Når vi fortaber os i det ydre (materielle) liv, må vi til tider tabe det, for at fortabe os i det indre igen. Den rette kurs er ikke altid ekspansion. Den kan ligge i opløsning og giver anledning til ny kurs. Vi skal huske på, at livets store udfordringer ofte er med til at skabe livets store indsigter.
Jo mere følelsesmæssigt anspændte vi er med vores pengetilstrømning, desto mere komplicerer vi indtjeningen for os selv. Stress besværliggør adgang til at opdage nye løsninger, muligheder og adgang til vores kreativitet. Fokuser ikke på alt det du ikke kan gøre længere. Fokuser på det du nu kan gøre i stedet.
Zen opstår igen, når vi opgiver trangen til at styre slagets gang, giver slip og flyder med. Indre næring opstår via ro til processen (så godt vi kan). We have to let go to flow. Tillade den opløsning der viser sig for os.
Nogle gange bor det hele i vores tankespind og konkursen eller fyringen bliver aldrig til virkelighed. Andre gange skal vi miste, før vi kan blive hele og genopstå på ny. Via tab kan vi genfinde os selv og den nye version af os, der har ligget i skjul og ønsker at titte frem.
Det er sjældent nemt at gå fra frygt til tillid i pengenød. Tilliden skal ikke ligge i, at penge nok skal komme. Den skal ligge i, at hvad end der sker af såkaldt godt eller skidt, er det en del af livets forunderlige rejse – og heri er alting som det skal være.
♥ P.S. Vil du have gratis tips til at vende økonomien? Hør mere om velstand og rigdom i min seneste podcast episode lige her. Jeg deler hvad penge i virkeligheden handler om og hvad god indtjening kræver. Du får også tre steps til pengemanifestation.
