Vi er født ind i en speciel rytme, en speciel cyklus i livet. Denne cyklus påvirker hvordan vi lever vores liv. Det er særligt det første år af hver cyklus vi starter, der indikerer hvordan resten af vores cyklus forløber. Du kender måske ordsproget om ‘syv hårde eller syv gode år.’ Sådan er det lidt groft sat op med de cyklusser, vi gennemlever.
Faktisk er det ofte sådan, at de tematikker vi har i første år af vores cyklus, opleves mildere i det første år, men fordi de gentager sig i løbet af cyklussen, blusser de op i ekstra styrke (uanset om det er dejlige, flowberigende perioder eller kontrastfyldte perioder), og de opleves mest intenst når de gentager sig.
Nogle rytmer varer kun et år. Andre to, tre eller op til ni år. Jeg er selv i en otteårig cyklus lige nu, der startede i 2015. Den forløber t.o.m. 2022.
Hvis første år af din cyklus var fyldt med kontraster, fortæller det om, at det generelt vil være gentagende i løbet af perioden. Opstod kontrasterne først i efteråret af det første år af din cyklus, er det også først i slutårene af samme cyklus, de blusser særligt op igen.
Vi kan ikke hæve os over at tematikkerne gentager sig. Men vi kan vælge hvordan vi håndterer det, forholder os til det og hvordan vi bruger det fremadrettet til vækst og læring.
Derfor er det også sådan, at hvis du startede din nuværende cyklus i 2014, at du så ikke kan forvente at være helt fri for den karma og skæbne som du er blevet en del af, før perioden er ovre i 2021, hvor din næste cyklus starter. Også selvom du har skiftet navn undervejs – og også selvom du måtte slippe karmisk inden da.
Det er forskelligt hvornår vores cyklusser starter, derfor er du også velkommen til at kommentere med dit fødselsår her i opslaget. Så tjekker jeg for dig, hvilken cyklus du er i lige nu – hvornår den startede og hvor længe den varer.
Med ønsket om en smuk store bededag,
Alberthe