Den dato du er kommet til verden på, er på ingen måde tilfældig. Igennem tallene i din fødselsdag, er det muligt at læse om alle dine lærings- og udviklingsområder i livet, lige som det er muligt at aflæse dine potentialer, livsformål og hvad der skal til i de enkelte situationer, for at komme derhen, hvor du gerne vil.
Ud over at det er fuldt ud muligt at læse hver en lille nuance af de udfordringer du oplever i livet, er det fascinerende at det via fødselsdatoen er muligt at spotte, hvad den centrale hovedudfordring er for dig. Altså det der er kerneproblemet i dit liv, der er årsag nummer et til, at du måtte opleve stagnation, et trægt flow eller mistrivsel i din tilværelse.
Det smarte er, at din svaghed kan vendes til styrke. Det kræver blot at vi ved hvordan og er klar over, hvad den centrale problematik handler om. Det vi ofte selv kan tro der er årsagen, viser sig sjældent at være det korrekte, når det kommer til stykket. Derfor kan det vare rart at blive set udefra, så vi skyder genvej til flowet.
Faktisk er det sådan at der ikke er grænser for, hvilke spørgsmål tallene i din fødselsdato kan besvare. Det handler blot om hvad du vil vide, for spørgsmålet danner rammen for tydningen. Det ved enhver astrolog og numerolog der tolker på en fødselsdato.
For en måneds tid siden henvendte en af mine numerologstuderende sig til mig. Hun sad og forberedte sig til en session med en prøvekanin og hun kunne sige en hel masse, men at koge det ned til essensen; det som det hele drejer sig om, var lidt svært for hende. Hun skrev derfor til mig for at få lidt starthjælp, og netop denne fødselsdato vil jeg sætte spot på her:
Det var en kvinde født den 27.02.1965, hvilket gav 12 forskellige tal i hendes fødselsdato (se ovenstående billede). Den centrale hovedudfordring viste sig at handle om, at kvinden hele tiden fokuserer sin energi på det der ikke fungerer. Hun kommer til at lægge sin energi de forkerte steder, hvilket giver en en hverdag og en tilværelse hun ikke næres af.
Det interessante er, at tallene dels tydeliggør problemet, men også fremhæver årsagen. Det er hendes egne tankemønstre der forårsager hendes begrænsninger. Hun kan blive ved med at finde hår i suppen og bliver aldrig tilfreds, fordi hun ser glasset halvt tomt. Samtidig har hun svært ved at se sin andel i de problemer der opstår i hendes liv og kommer derfor ikke nogle vegne. Når andelen ikke kan ses, er det svært at tage ansvar for den.
Det er desuden tydeligt i dette tilfælde, at hendes økonomi især halter på grund af dette mønster, hvilket så blot giver hende endnu mere at være frustreret og fastlåst over. Derfor er det essentielle for kvinden at forstå, at det ikke er økonomien der forårsager begrænsningerne. Det er hendes begrænsende livssyn der forårsager knas med finanserne. Skal koden knækkes, skal ansvaret altså lægges her og ikke modsat, som hun før gik og troede.
Tilføj eller fjern en indflydelse på bestemte livsområder
Der hvor numerologien kan tages til next level er, at det er muligt at justere via vores navne, hvordan vi håndterer udfordringerne i vores fødselsdag.
For at gå tilbage til den kvindelige case, ville denne kvinde have glæde af at få nogle energiindflydelser ind i hendes navne, der hjælper hende med at anskue livet fra en mere løsningsorienteret vinkel og hvor glæden og taknemmeligheden har sine rødder i større grad. Hun vil sagtens kunne udvikle sig henimod dette stadie uden et navneskifte. Navneskiftet kan blot fremskynde processen og gøre vejen til målet endnu kortere, så hun ikke behøver at bøvle med det i samme grad.
For at løfte mest muligt via et navn, kræver det blot at numerologen evner at spotte den centrale hovedudfordring i en fødselsdato. For ellers kommer numerologen til at løfte andre steder i dit liv, hvor det måske ikke var lige så afgørende og vigtigt for dit flow. Skal du løftes fuldt, skal numerologens vurderingsevne altså være på plads.
Et navneskifte ændrer ikke hele din tilværelse, men det ændrer blandt andet oplevelsen af din tilværelse og din personlige selvledelse. Det synes jeg i sig selv er magisk.
Vil du have mere?
Den 21. november starter online forløbet ‘Tag væksten i hånden’ som netop handler om at lære årsagen til dine udfordringer at kende og hvordan du kan vende dine svagheder til styrker. Det bliver et vækstforløb i en helt særlig liga, der hjælper dig med at komme videre i dit liv. Uanset om du sidder fast eller ‘bare’ ønsker et endnu større flow.
Vil du lære at tolke dybt på andre menneskers fødselsdato, inkl. din egen, starter næste uddannelseshold til Autoriseret Numerolog™, den 1. februar 2019.
Ønsker du blot hurtig hjælp til at spotte din hovedudfordring i en session, er der lige nu halv pris på en navneskiftesession, hvor denne samtale indgår.