Som den første dansker, vinder Lars Mikkelsen en Emmy. Han har vundet for sin rolle som præst i tv-serien Herrens Veje, der blev indspillet i 2017. Det gør mig altid nysgerrig på, hvad det er for energier der er på spil, når der skrives et stykke Danmarkshistorie. Derfor har jeg kigget på Lars’ navn og det der på fagsprog kaldes årstalsrækker, der er en oversigt over den cyklus en person lever i – og hvordan denne cyklus folder sig ud måned for måned, år for år.
I 2017 gennemlevede Lars et år, hvor der står skrevet, at året ville byde på et stort karrieremæssigt gennembrud, hvor han ville vinde en konkurrence eller andet der er meget stort, som ville føre til en en ny række karrieremuligheder, der på sigt også vil give flere gennembrud med sig – og at disse muligheder har med udlandet at gøre.
Her i 2018 har Lars sørme også et gennembrud, der fører til noget der går over i historien og vil blive husket som noget ganske særligt. Det står desuden skrevet i beregningerne, at den type gennembrud der er ham givet, handler om en drøm der er blevet realiseret, så mon ikke at Lars i sit stille sind har gået og fantaseret om en Emmy? Hvem ville ikke det som skuespiller …
Jeg tillod mig at kigge frem i 2019, som byder på yderligere vækst og gennembrud, med særlig fokus på udland. Alt i alt tyder det på, at hans Emmy vil føre til internationalle roller og kontrakter, der vil have stor betydning for hans liv.
Det er vist ikke for stort at konkludere at Lars er i en yderst potent periode i hans liv og det bliver simpelthen så spændende at følge ham. Jeg ønsker ham god vind og et stort tillykke.