Hvad er det præcis et navneskift gør? Dette er gældende uanset om du skifter navn via et ægteskab, bruger numerologi eller af en helt tredje årsag.
1. Til en start sker der et tilstandsskifte inde i dig.
Du får det anderledes psykisk og mentalt. Forhåbentligt til det bedre.
2. Du begynder nu at få nye impulser. Du føler dig kaldet til nye tiltag og forandringer i dit liv. Det kan være alt fra en ny uddannelse, læse andre typer bøger eller fx at møde nye slags mennesker.
3. Dine prioriteringer ændrer sig. Du kan gå fra at være stort familiemenneske, hvor det er omdrejningspunktet i dit liv, til at mærke behov for at ‘nu er det tid til karrierefokus.’ Eller mere tid med at pleje dig selv og din krop etc.
4. Dine handlinger begynder gradvist at ændre sig. Fordi du har ændret dig inde i dig og du føler dig kaldet til andre måder at leve på, alt imens dine prioriteringer ændres, vil du opleve at du skaber nye resultater i dit ydre liv.
5. Alt ovenstående gør, at dit liv transformeres. Forhåbentligt er det en opgradering. Nogle gange er det en nedgradering.
Det er derfor det er så vigtigt at der tales grundigt med din numerolog om, hvad det er for et indre og ydre skifte, du ønsker for dig selv, før navnet udarbejdes.
Jeg ønsker dig en smuk søndag,
A