Vidste du, at der er fem parametre der afgør, om du oplever dit navneskifte er en succes? Nedenfor er de hver beskrevet. Stil endelig spørgsmål nederst på bloggen eller min Facebookside, hvis du har brug for uddybninger.
Din fødselsdato
Forvaltning: I din fødselsdato står der skrevet på hvilken måde du mest effektivt skaber de resultater, du ønsker dig. Samtidig er der også via din fødselsdato en opskrift på, hvad du skal lære i livet og hvad du kan gøre for at håndtere det.
Så længe du ikke har knækket koden til de ansvarspunkter du har liggende, er der ikke (nok) flow i dit liv til at du er tilfredsstillet.
Faktisk starter der den 21. november et vækstforløb, hvor du netop lærer at forvalte dine områder i din fødselsdato. Læs mere her for detaljerne.
Dit navn understøtter ikke din fødselsdag:
I din fødselsdag kan alle dine udfordringer aflæses og hvad der skal til for at ændre dem. Der er dog én central hovedudfordring, der er essensen af alle dine udfordringer. Får du styr på den, har du styr på dit liv. Du kan have et nok så godt navn, men støtter navnet i dets energier dig ikke i at håndtere dit primære vækstområde, vanskeliggøres din succes. Den bliver ikke umulig, men besværes. Dit navn skal altså helst arbejde med dig, frem for mod dig.
Det er ikke om du har været hos numerolog eller ej, der afgør om det påvirker dig på den ene eller anden måde. Dels kan du være heldigt stillet, at de navne du har fået af dine forældre eller giftet dig til, støtter dig i håndteringen af din essens. Dels kan du have været hos numerolog, der ikke er trænet i at kigge efter din centrale udfordring og derfor heller ikke tager højde for at understøtte dig her. Ligesom i alle andre brancher, er der forskel på faglig og menneskelig ekspertise og det gælder naturligvis også blandt numerologer.
Din fødselscyklus
Du lever dit liv i cyklusser, der kan aflæses via en bestemt beregning på din fødselsdato. Alt hvad der står her du skal igennem, kan intet navneskifte i verden ændre for dig.
Jeg kender fx en kvinde der har skiftet navn og oplevet positiv effekt, men som økonomisk er ude at skide. I hendes livscyklus har hun 14 år med pengeudfordringer. Eftersom et navn ikke kan lave fødselsdatoen om, er det ikke muligt at ændre på denne omstændighed. Det betyder at denne kvinde først kan opleve økonomisk fremdrift, efter de 14 år er gået.
Din navnecyklus (også kaldet årstalsrækker)
På lige fod med din cyklus via din fødselsdato, har du også en cyklus grundet dine navne. Denne cyklus kan vi pille ved, fordi det er muligt at ændre dine navne. Begge cyklusser sameksisterer og går som hånd i hånd i dit liv. Det betyder at du ikke mærker til, om det der foregår er på grund af din fødsels- eller navnecyklus.
Dybest set er det også underordnet, da det er din numerologs opgave at sørge for, at det der står skrevet du skal gennemleve via din navnecyklus, har positive resultater til følge. Det er dog ikke nok at din navnecyklus har dejlige perioder. Det skal være den slags dejlige perioder, du efterspørger og som er hovedårsagen til at du gik til numerolog. Ikke alle numerologer tager højde for denne del.
Dit navn
Det vigtige er samspillet i dine navne. Ikke om hvert enkelt navn er fint. Det er ligesom at lave mad: Ingredienserne kan smage fantastisk hver for sig, men passer ikke nødvendigvis sammen. Tænk bare på hvidløg på en leverpostejmad – det fungerer ikke.
Det er en kunst at skabe det rette navn til dig. Numerologen der hjælper dig, vurderer hvad der er bedst til dig, ud fra sit perspektiv på livet. Vi kan ikke løfte længere, end der hvor vi er. Derfor anbefaler jeg, at du vælger en numerolog der har et livssyn og en tilværelse, du vil løftes af. Ellers ender du med en kvart opgradering, måske endda en nedgradering og ender en dag med at skifte tilbage til dit gamle navn eller gå til en anden numerolog.
Det er også derfor det ikke kan svare sig, at vælge den numerolog der matcher dit prisleje bedst. Vælg ikke ud fra pris. Vælg ud fra det rette match til dig. Når du har den del på plads, må det vise sig om du skal spare sammen inden du bestiller. Det kan koste dyrt i den sidste ende, at vælge billigt. Du går heller ikke ud og køber en billig bil og forventer at den er langtidsholdbar.
Din virksomhed
Opstartsdato: På fuldstændig lige vilkår som med dig som person, lever din virksomhed sit eget liv. Du har en fødselsdato og din virksomhed har en fødselsdato, som er registreringsdatoen. Datoer indeholder tematikker som binder os til bestemte livsoplevelser og din startdato i virksomheden skal derfor gerne indebære omstændigheder, der svarer til visionerne i dit virke. Ellers er det op ad bakke at realisere dine erhvervsmæssige mål.
Samtidig skal din forretnings opstartsdato forvaltes, ligesom du skal forvalte din egen fødselsdato. (Gen)læs eventuelt afsnittet om din fødselsdato næsten øverst.
Navnet: Dit registrerede virksomhedsnavn skal fungere ligesom beskrevet under afsnittet om dit personlige navn. Ellers oplever du større bump på vejen i dit virke. Bump der som minimum kræver at du er gearet til at deale med dem, for at det skal være sjovt at drive forretning.
Afsluttende bemærkning
Personer der har fede resultater, der ikke har benyttet sig af numerologi, gør ubevidst forvaltningsarbejdet i deres fødselsdato og har navne til dem selv og deres virksomhed, der som minimum ligger over middel. Det betyder at deres navne ikke er helt hen i vejret og at de forstår sig på de vigtigste ansvarsområder i deres fødselsdato.
Husk på at du kan få indsigt og hjælp til dine forvaltningsområder i din fødselsdag, via mit kommende onlinekursus der starter den 21. november. Læs mere her for detaljerne.